Ferielejlighedsforbud i Berlin eller ej?
Danskere med interesse i Berlin som feriedestination har muligvis hørt omtale af nye tiltag imod ferieudlejning af lejligheder i Berlin. Der skrives og berettes meget i dansk presse, og ikke alt er korrekt. Vi ønsker hos simon-dach-strasse.dk fuld gennemsigtighed i vores praksis, således der ikke hersker tvivl om, at alle regler bliver fulgt til punkt og prikke.
Vi vil herunder gennemgå de regler og den lovgivning der kan være tvivl om:
I. Ferielejlighedsforbud.
Simon-Dach-Strasse.dk er ikke dækket af ferielejlighedsforbud i Berlin.
Den 3. maj 2016 endte overgangsperioden og loven om ferielejlighedsforbud, Zwecken fremdungsverbotsgesetz (ZwVbG), trådte endegyldigt i kraft. Vi har fra Simon-Dach-Strasse.dk side jævnligt informeret om udviklingen og vores stillingtagen til denne lov. Vi stævnede netop Friedrichshain Bezirksamt (områdekontor) tilbage i 2015 med det formål, at få vurderet, hvorvidt vi var dækket af loven. Vi og vores advokat, var af den klare overbevisning, at vi ikke kunne nægtes at leje lejligheden ud.
Sidst i april måned skulle den tyske Forvaltningsdomstol tage stilling til vores sag. Det tyske områdekontor, som vi havde stævnet var dog ikke i stand til at levere det korrekte materiale, som skulle påvise, at simon-dach-strasse.dk var pligtig til at følge loven. Det betød, at sagen blevet taget af bordet grundet denne teknikalitet og andre procesfejl, og afgjort til vores fordel, hvilket vi siden har ageret på, og fortsat lejet ud til Berlin-hungrende danskere.
Det skulle dog vise sig, at områdekontoret, og delstaten Berlin, ikke gav op, og det lykkedes dem, at få domstolen til at tage sagen op igen. Tirsdag den 9. august blev sagen berammet til, og endnu engang endte sagen som en succes for simon-dach-strasse.dk.
Helt konkret, havde vi i sin tid søgt om dispensation fra ZwVbG, da vi selv anvender lejligheden, bl.a. til i perioder at besøge familie bosiddende i Berlin. Skulle vi nægtes at leje ud ville lejligheden ikke blive ledig på boligmarkedet, hvilket er intentionen med loven. Vi ville fortsat besidde lejligheden, og den ville blot stå tom i perioder, hvis vi ikke måtte udleje. Dette blev vi nægtet af områdekontoret, og derfor stævnede vi dem, så Forvaltningsdomstolen kunne afgøre tvisten. Lige præcis det forhold, at lejligheden ikke ville blive ledig, såfremt udlejning blev nægtet, er det Forvaltningsdomstolen har lagt vægt på. Områdekontoret har altså ikke ret til at begrænse vores ret til at udleje, og derfor fortsætter alt udlejning som hidtil.
Som kunde skal du derfor blot læne dig tilbage, åbne en Berliner Pilsner, og nyde dit ophold i vores dejlige lejlighed.
Vores tilladelsesnummer er 02/Z/RA/012078-20.
For presse omtalte om dommen, se link til Die Zeit.
II. Citytax.
Berlin har i 2014 vedtaget lovgivning vedrørende Übernachtungssteuer. Denne lovgivning foreskriver, at erhvervsdrivende der udlejer husly, det være både hoteller og ferielejligheder, skal betale 5 % af sin omsætning på overnatning i skat til byen. Konkret betyder loven, at erhvervsdrivende fire gange om året skal indsende et regnskab, der viser omsætningen på overnatning det pågældende kvartal. Samtidig betales 5 % af dette beløb. Denne forpligtelse opfylder simon-dach-strasse.dk. I vores regneeksempler her på siden, er citytax særskilt anført, således, at vores gæster også kan se baggrunden for vores priser..
III. Indkomstskat.
Efter gældende regler betaler simon-dach-strasse.dk skat i både Tyskland og i Danmark.